I Jægerspris – lige oppe fra Kignæs Havn – ligger et område lige uden for Jægerspris Skydeterræns støjzone. Inden for støjzonen er der p.t. lukket for nybyggeri. Derfor har området allerede før strukturreformen i 2007 været attraktivt for driftige mennesker med byggeplaner.
Tidslinje:
| 2005 | Jægerspris Kommune vedtager en lokalplan, som giver adgang til byggeri af ca. 20 rækkehuse, 4 fritliggende parcelhuse og 8 sommerhuse på en grund beliggende på Hovedgaden 148 i Jægerspris. |
| 2006 | Bente Olsen køber grunden for 11 mio. kroner. Grunden gøres klar til salg og byggeri – bl.a. ved at udstykke et højtliggende plateau ved Kignæsbakken som sin egen matrikel 9fe, hvor der ifølge lokalplanen kan bygges tre parcelhuse. Matriklen kaldes i det daglige for ”Trekanten” pga. dens form. |
| 2007 | Bente Olsen forbereder salg af grunden til et firma, som vil bygge. De løber imidlertid hurtigt ind i problemer. Dels ligger der en fredet hulvej på grunden, som kaster en 100 meters beskyttelseslinje af sig. Dels ligger hele grunden inden for 300 meter skovbyggelinjen.
Med opbakning fra kommunen går man alligevel i gang med rydning af skov m.v. på grunden, men så løber man ind i flere problemer: Grunden ligger i et område, som har været beboet siden stenalderen. Derfor er der mange fortidsminder. På den del af grunden, hvor planen er at bygge sommerhuse afdækker en arkæologisk forundersøgelse bl.a. et palisadeanlæg (et såkaldt Sarupanlæg) fra stenalderen. Og på den del, hvor der var planer om at opføre 3 parcelhuse, dukker både palisadeanlæg, en gravhøj og endnu en hulvej op. Byggefirmaet går konkurs og handlen bliver ikke til noget. |
| 2009 | Kulturarvsstyrelsen tinglyser fredning af den ”nye” hulvej på de to omfattede matrikler – matrikel 9fe (Trekanten) og den nordligere matrikel 9cm.
Fredningen følger efter et forløb, hvor bl.a. lokale beboerforeninger samt Danmarks Naturfredningsforening har protesteret kraftigt mod hele lokalplanen. Begrundelsen var dels hensynet til fortidsminderne, dels habitatdirektivet, idet der var fundet firben og salamandere på grunden, og dels skovbeskyttelseslinjen. Ikke desto mindre havde kommunen givet dispensation for 100 meters beskyttelseslinjen ved den første hulvej, og ved et ”kunstgreb” fik man af Miljøcenter Roskilde grønt lys for reduktion af skovbeskyttelseslinjen for hele området dækket af lokalplanen. Som følge af fredningen giver Naturstyrelsen afslag på ansøgning om at dispensere for byggelinjen ved hulvejen, og den 10. november angiver Miljøcenter Roskilde i deres afgørelse, at beskyttelseslinjen ikke kan reduceres. En afgørelse som ikke kan påklages yderligere. |
| 2010 – 2014 | Bente Olsen forsøger på forskellig vis at få dispensation for byggelinjen på Trekanten, men forgæves. Pga. konjunkturerne og områdets særpræg lykkes det ikke at sælge til nogle, der kan bygge. I 2010 sættes grunden til salg for 20 mio. kroner, men ingen køber. |
| 2012 – 2014 | Frederikssund Kommune giver afslag til to beboere på Kignæsbakken om opførelse af garager, fordi disse ligger inden for 100 meter beskyttelseslinjerne for hhv. gravhøj og hulvej. Afslagene ankes begge til Natur- og Miljøklagenævnet, som stadfæster de to afslag. |
| 2014 | Naturstyrelsen oplyser efter en inspektion af Solmarken, at 80% af den sydlige del af grunden har status af overdrev og derved er et såkaldt §3 område, hvor der ikke må bygges. En efterfølgende registrering af Frederikssund Kommune viser sig, at overdrevet har bredt sig ind på det område, hvor der er planlagt sommerhusbyggeri. |
| 2016 | Bente Olsen må opgive sin kamp og går personligt konkurs. Nordea overtager grunden og sætter den til salg. |
| 2017 | I februar 2017 køber et lokalt investeringsselskab grunden af Nordea for 4 mio. kroner. De nye ejere mener, de kan sælge grunden til et udviklingsselskab for mellem 25 og 30 mio. kroner. Ifølge deres beregninger kan der bygges 18 rækkehuse og et parcelhus på den nordlige del af grunden, tre parcelhuse på matrikel 9fe samt 8 sommerhuse på den sydlige del ved overdrevet.
De nye ejere ønsker ikke at respektere fredningen og bygger deres antagelse om, at der kan bygges på Trekanten på en mail fra en arkæolog fra den daværende Kulturarvsstyrelse til Frederikssund Kommune fra 2007 samt et efterfølgende forlig i Østre Landsret mellem Bente Olsen og Kulturstyrelsen. Omkring juletid 2017 rydder de grundene for bevoksning for at gøre dem salgbare. |
| 2018 | Et lokalt initiativ sætter sig for at forhindre byggeri på Trekanten. Udgangspunktet er, at der selvfølgelig ikke må bygges inden for de byggelinjer, som både gravhøj og den fredede hulvej kaster af sig – hvilket fremgår klart af forsiden af lokalplanen med henvisning til Miljøcenter Roskildes afgørelse fra 2009.
Ifølge vores oplysninger har Kulturstyrelsen ikke beføjelse til at dispensere fra byggelinjerne. Naturbeskyttelsesloven hører under Miljøstyrelsen. I stedet arbejdes på at få Trekanten frikøbt, så lokalbefolkningen kan få adgang til den storslåede natur, gravhøjen og den fantastiske udsigt over Kignæs Havn og Roskilde Fjord. Drømmen er at indhegne grunden og få kreaturer til at holde bevoksningen nede. En sti med offentlig adgang skal gå langs skrænten til den restaurerede gravhøj fra bronzealderen. Oplysningsplancher skal fortælle områdets historie. Det bør undersøges, om den nye status af overdrev på den sydlige del af grunden har ændret så meget på forudsætningerne for at ophæve skovbeskyttelseslinjen i 2009, at det skal tages op til revision. 25. september 2018 får de nye ejere dispensation for udstykning af sommerhusområdet på Solmarken til 8 sommerhuse. Dispensationerne er problematiske, da der dispenseres for både 100 meter beskyttelseslinjen omkring den gamle hulvej og for selve lokalplanen. Sidstnævnte dispensation giver mulighed for at udmatrikulere de 8 sommerhusgrunde og 2 vejstykker, hvilket er imod intentionerne i lokalplanen om at bevare et ensartet helhedspræg for alle 8/12 sommerhuse, byggefelterne flyttes ved risiko for helt at tage udsynet mod skoven fra stien, og indkørslerne ændres, så de bliver vinkelrette på vejen i stedet for skråt. Det betyder direkte lys ind ad nogle af naboernes vinduer og mere larm. Endelig forlænges vejstykket forbi den sti fra Kignæsbakken, der benyttes af mange cyklende og gående børn og voksne. Specielt i byggeperioden, som kan blive langvarig med 8 enkelthuse, kan der opstå farlige situationer, når bløde trafikanter mødes med maskiner og lastbiler. |