Fredag den 1. juni var vi flere fra foreningen, der deltog i Blå Fredag i Jægerspris. I stedet for at have en bod havde vi valgt at printe nogle pjecer, som vi gik rundt og delte ud. Det gav anledning til nogle gode snakke.
Mange havde jo set rydningen på toppen af Kignæsbakken. Nogle kendte lidt til baggrunden, andre var meget overraskede over, at der var byggeplaner. Vi mødte stor interesse og opbakning for vores sag: “Godt at der er nogle, der gør noget ved det”, var der flere, der sagde.
Ud over en masse enkeltpersoner snakkede vi også med repræsentanter fra politiske partier og foreninger – herunder Venstre, Socialdemokratiet, Alternativet og SF, Kignæs Havn, Vandværket, Spejderne, Færgegården og Hjerteforeningen.
Sidstnævnte har en vandregruppe, som mødes hver tirsdag formiddag ved Kignæshallen og går op forbi området. De havde godt lagt mærke til, at der pludselig var ryddet, så der nu er udsigt ned over havnen.
Vi fik også en række nye medlemmer på dagen, og flere er kommet til siden. Men vi vil meget gerne have mange flere medlemmer – se her