
Frederikssund Kommune har i dag meddelt os og Planklagenævnet, at man har besluttet at trække dispensationen fra lokalplanen fra d. 11. december 2020 om udstykning på Solmarken / Meransletten 10-24 tilbage.
Det sker på baggrund af vores klage over dispensationen, hvor vi bl.a. gør rede for, at Frederikssund Kommune ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt, om en udstykning vil påvirke de truede markfirben og stor vandsalamander (habitatdirektivet bilag IV-arter), der lever i området.
Vi tænker ikke umiddelbart, at det er udtryk for, at kommunen omsider har indset, at naturen og biodiversitet er vigtige sager, men snarere at de har indset, at de ville tabe sagen i Planklagenævnet med et brag.
Så vi må desværre nok berede os på endnu en dispensation og klagesag 🙁